Kompromisser er uundgåelige i en relation. Men de kan bestemt også udfordre og være svære at navigere i. Og særligt i lyset at utryg tilknytning kan dét at navigere i kompromisser være endnu sværere. Så hvordan forholder vi os egentlig til dem? Hvordan finder vi den gode balance så relationen tryg kan eksisterer med hensyn til begge parter?
