Efter 1,5 års følelsesmæssigt udmattende fertilitetsforløb bliver Pernille Rosenkilde endelig gravid. Hun beslutter sig for at det ikke behøver være svært at være gravid selvom det var svært at blive det. Men først efter nakkefoldsscanningen tør hendes mand tro på, at graviditeten er virkelighed og Pernille mærker, hvordan han har været fundamentet i processen der skulle holde dem begge oppe. Pernille vender kvalme og gener til gode tegn på graviditeten, og forsøger at give slip på det kontrollerede vakuum hun har befundet sig i under behandlingen, og dropper ekstra scanninger og fødselsforberedelse. Fødslen forløber som en drøm og lille Lizzie lander i den rolige stemning på fødestuen.